Du er her:
Samfundets støtter
Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
7
[HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.]
Første akt.
En rummelig forsal i grosserer Ber-
nicks hus. I forgrunden tilvenstre fø-
rer en dør ind til grossererens værel-
se; længere tilbage på samme væg er
en lignende dør. Midt på den mod-
satte væg en større indgangsdør. Væg-
gen i baggrunden er næsten helt af
spejlglas med en åben dør ud til en
bred havetrappe, hvorover er spændt
et solsejl. Nedenfor trappen ses en
del af haven, der indhegnes af et git-
ter med en liden indgangsport. U-
denfor og langsmed gitteret løber en
gade, der på den modsatte side er
bebygget med små lysmalede træhu-
se. Det er sommer og varmt solskin.
Enkelte mennesker går nu og da for-
bi henne i gaden; man standser og
samtaler; der handles i en på hjørnet
liggende krambod o. s. v.)
Inde i forsalen sidder omkring et
bord en forsamling af damer. Midt
for bordet sidder fru Bernick. Ved hendes
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v

venstre side sidder fru Holt og Netta,
dernæst fru Rummel og Hilda. Til høj-
re sidder fru Salvesen, frøken Bernick
og Dina Dorf. Alle damerne er beskæf-
tigede med håndarbejde. På bordet
ligger store bunker af halvfærdigt og
tilklippet linned samt andre beklæd-
ningsstykker-genstande. Længere tilba-
ge, ved et lidet bord, hvorpå to blomster-
potter og et glas sukkervand, sidder ad-
junkt Rørlund og forelæser af en bog
i guldsnit, dog således at kun enkelte
ord bliver hørlige for tilskuerne.)
Adjunkt Rørlund

(klapper bogen sammen.)
Se så, mine kære tilhørerinder, der-
med er det ude.
Fru Rummel
.
Ak, hvilken dejlig fortælling!
Fru Holt
.
Og så moralsk!
Fru Bernick
.
En sådan bog gir virkelig meget at
tænke på.
Adjunkt Rørlund
.
Å ja; den viser os ad hvilke forunder-
lige veje forsynet stundom fremmer si-
ne hensigter. Denne lille kristeligsin-
dede menighed tyr til urskovene i det
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r

8

fjerne Vesten for at leve et fredens liv som
brødre og søstre mellem hverandre. Så
kommer verdsligsindede spekulanter og
lægger en jernbane tvers igennem den
stille egn. Men så er det at hin na-
turrevolution indtræffer på et langt
bortliggende sted og gør det nødvendigt
at forlægge banelinjen til et ganske an-
det dalføre. Og med det sidste bortbru-
sende lokomotiv føler den lille menig-
hed sig som befriet fra et larmfuldt og
syndbefængt dagværk og kan nu atter ån-
de i fred og sabbatstilhed.
Dina
.
Men hvorledes går det de folk i
det andet dalføre?
Adjunkt Rørlund
.
Kære barn, vi bør antage at det
andet dalføre har været ubeboet.
Fru Rummel
.
Hm; dette med jernbanen minder
så om al den opstyr her var ifjor.
Fru Holt
.
Ja, det var jo på et hængende hår
at vi skulde fåt jernbane herned til
byen.
{B}Fru Bernick
.
Nå, det fik da Karsten forhindret.
Adjunkt Rørlund
.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
Forsynet, fru Bernick! De kan være
forvisset om at Deres mand var et red-
skab i en højeres hånd da han nægted
at tage sig af det påfund.
Frøken Bernick
.
Ja, det var nu forresten af rent praktiske
hensyn at han ikke vilde –
Fru Bernick
.
Å, Marta, hvad forstår vi kvinder at døm-
me om det? Havde vi ikke Dem, herr
adjunkt –! Det er virkelig mere end
adju
snildt af Dem at De vil ofre Deres fri-
tid på os.
Adjunkt Rørlund
.
Skulde jeg ikke det? Jeg holder for at hånd-
arbejde altid bør krydres af gavnlig læsning
eller samtale; og desuden nu i skolefe-
rierne –
Fru Bernick
.
Ja, ja; det er nu et offer fra Deres side al-
ligevel, herr adjunkt!
Adjunkt Rørlund
.
(flytter sin stol nærmere til damerne.)
Tal aldrig om det, bedste frue! Bringer De
ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og
gladeligen? Disse moralsk fordærvede,
hvis forbedring vi arbejder for, er at be-
tragte som sårede soldater på en slag-
mark. De, mine damer, er diakonisserne,
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r

9

de barmhjertige søstre, der plukker charpi
til hine ulykkelige tilskadekomne, læg-
ger forbindingen lindt om sårene, læger
og heler dem –
Fru Bernick
.
Det må være en stor nådens gave at
kunne se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.
Meget er medfødt i så henseende; men
meget kan også erhverves. Det gælder kun
at se tingene i lys af en alvorlig livsgerning.
Ja, hvad siger nu De, frøken Bernick?
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile

Forklaringer

Tegnforklaring inn her